Om Bolette
Jeg får ofte tilbagemeldinger om, at jeg skaber nysgerrige, modige og dybe læringsrum og gode rammer for udviklingsforløb. Jeg er dybt motiveret af at fremme menneskeligt og fagligt flow i teams og organisationer og resultater, der afspejler flerfaglighed og helhedsforståelse.
I 20 år har jeg arbejdet på internationale, vidensintensive og politiske arbejdspladser. I 10 år har jeg arbejdet med iværksættere, på uddannelsesinstitutioner, i NGOer og i virksomheder.
I min rådgivning, facilitering og undervisning trækker jeg på adskillige danske og internationale uddannelsesforløb i organisatorisk udvikling, selvorganisering og teal, samskabelse, regenerativt lederskab, oprindelige folks visdom, voksenlæring og personlig udvikling. Min erfaring går fra at være politisk analytiker og kommunikationsrådgiver til at være dansk og international underviser, iværksætter og forandringsagent. Jeg er cand.scient.pol. og har bifag i musikvidenskab fra Københavns Universitet.
Med et arbejdsliv på en snoet vej fra diplomat til selvstændig forandringsagent og fra hierarkier til netværk har jeg erfaring i at navigere i mange forskellige organisationsmiljøer og kulturer.
Vejen jeg går nu
Jeg brænder for at inspirere og rådgive mennesker, der ønsker at skabe og videreudvikle formålsdrevne, frisættende og lærende organisationer. Jeg har undervist på internationale kurser i selvorganisering og rådgivet om, undervist i og faciliteret selvorganisering i virksomheder.
Så jeg har hands-on erfaring med, hvor meget aflæring, tillæring, drive og rummelighed, der skal til, inden selvorganisering begynder at finde på plads i organisation og mennesker. Det gælder både måder at holde møder, samarbejde og organisere sig på.
Værdidrevet, kreativ og løsningsorienteret forandringsagent
Mit engagement er båret af stærke værdier, nysgerrighed og en dedikation til at hjælpe mennesker og organisationer til at forløse deres potentiale. Jeg er drevet af et ønske om at bidrage til lederskab, der skaber balance i både indre og ydre systemer.
Det er med den profil, jeg har etableret min virksomhed, og det er rådgivning på det fundament, jeg tilbyder.
Skabende fællesskaber er den nye Buddha.
Frit efter Thich Nhat Hahn
Har du et spørgsmål?
Kontakt mig gerne via mail, hvis du har spørgsmål.